Omhyggeligt og præcist flisearbejde

Har du brug for professionel hjælp til flise- eller klinkearbejde i badeværelse, stue eller køkken?

Vi har flere års erfaring med at udføre alle former for flise- og klinkearbejde. Lige fra opsætning af fliser på vægoverflader til at lægge klinker på gulve og/eller trapper. Vi laver et omhyggeligt stykke arbejde der står skarpt og præcist.

Der findes mange forskellige typer fliser og klinker. De fås i alle størrelser, farver, og materialer. Hvad du bør vælge, afhænger blandt andet af rummets funktion, størrelse, stilen i huset – men også dine prioriteter i forhold til æstetik og rengøringsvenlighed.

Overvejelser, du bør tage med, når du vælger fliser og/eller klinker:

  • Flisestørrelse og format bør matche rummets proportioner
  • Overvej hvordan flisernes placering spiller ind på praktik – på badeværelset er fliserne f.eks. udsat for kalkaflejringer, i køkkenet udsættes de for fedtstænk. I begge tilfælde er en porøs overflade som sandsten eller marmor mere plejekrævende
  • De rette fliser og klinker er med til at give et rum personlig karakter, men sørg for at skabe stilmæssig sammenhæng med resten af huset
  • Hvor meget tid vil du bruge på rengøring og vedligehold af fliser?

Hvad fungerer bedst? Det hjælper vi dig med at finde frem til. Vi rådgiver dig om alt fra valg af flisetype til fugefarve, så dit badeværelse eller f.eks. dit køkkenalrum står præcis, som du havde forestillet dig. Vi byder ind med vores mangeårige erfaring – hvad virker/hvad virker ikke?


Kan de gamle fliser reddes?
 

Fliser og klinker er slidstærke, men over tid kan de selvfølgelig miste lidt af glansen. Særligt hvis ikke de har fået den rigtige pleje eller der er slået en revne. Udendørs- og indendørs fliser kan dog sagtens få nyt liv med en genopfriskning: Vi tilbyder både reparation, afrensning og overfladebehandling af dine gamle fliser.


Skal der lægges nye fliser eller klinker?

Vi er klar til at hjælpe dig videre i dit projekt. 
Kontakt os her:

welcome