Find din lokale murer i Aalborg

Murerfirmaet MM ApS udfører alle typer murerarbejde i Aalborg, Nørresundby, Hasseris, Vejgaard og omegn.

Vi laver mange varierede opgaver: renoverer badeværelser fra A til Z, udfører facaderenovering, laver fuldmurede tilbygninger, ombygninger og bygger nyt i vores nordjyske lokalområde. Vores kunder er private, virksomheder, institutioner og andre offentlige bygherrer, der efterspørger murerarbejde i ordentlig kvalitet til aftalt tid og pris.


Her har vi samlet en oversigt over de mureropgaver, flest kunder efterspørger vores hjælp til:

Drømmer du om et nyt badeværelse?
Drømmebadeværelset behøver ikke at være nyt fra inderst til yderst, for at blive som nyt. Vi står bag renovering af adskillige badeværelser i Aalborg området. Ofte kan man nå langt ved at inddrage ekstra kvadratmeter fra en gang, et værelse eller ved ganske enkelt at bygge til, så der bliver mere plads i det nye badeværelse. F.eks. til en større bruseniche, et badekar eller mere skabsplads. Her bruger vi vores mangeårige erfaring til at vise kunder, hvordan en god og økonomisk rentabel løsning kan se ud.

Stil er individuel, også på badeværelset – og valgmulighederne er mange. Det kan være svært som kunde at vælge hvilke fliser, fuger eller farver, der skal være gennemgående på badeværelset. Hvad passer til huset og til din personlige smag? Hvordan kommer det til at se ud, når små mosaiksten fylder hele brusekabinen? Skal der være både store og små fliser på badeværelset, for at resultatet bliver lige så elegant som forventet? Hvilke overflader er mest rengøringsvenlige?

Det er sådan nogle detaljer, vi kan hjælpe med at afklare. Og vi har mange billeder, hvor vi kan vise dig: Sådan kan dit nye badeværelse se ud.

>>Her kan du bestille et besøg af murerfirmaet MM ApS<<

Facaderenovering i Bispensgade (Aalborg)

Skal du have renoveret en facade?

En af vores særlige ekspertiser er facaderenoveringer. Vi har stået for facaderenovering af flere historiske ejendomme i Aalborg – et eksempel er Bispensgade i Aalborg midtby.

Uanset, om vi skal renovere facaden på en patriciervilla i Vejgaard, Hasseris eller Gug – eller totalrenovere en stor butiksfacade eller udlejningsejendom i Aalborg centrum, går vi til opgaven med samme pertentlighed. Det er vigtigt at arbejdet udføres omhyggeligt og af de rigtige materialer. Slår facaden revner f.eks. på grund af forkert overfladebehandling eller forkert puds, kan fugt trænge ind i husets konstruktion og give problemer med fugt og dårligt indeklima. En smuk facade er altså ikke kun vigtig for synets skyld.

Se her, hvordan vi kan hjælpe dig med facaderenoveringer
Lokal murer i Aalborg området

Undgå byggeri med kedelige overraskelser
Det giver tryghed at vide, at fagfolk tager hånd om hele byggeprojektet. Derfor står vi ofte for totalentreprisen på byggerier i Aalborg området.


For en privat bygherre, kan projektstyring på det nye hus eller badeværelse hurtigt udvikle sig til en uoverskuelig og tidskrævende opgave. Det er svært at bevare overblikket, hvis man vælger selv at stå for koordinering på byggepladsen. En forsinkelse et sted, forsinker og fordyrer hele byggeriet. Derfor er løbende opfølgning på aftaler vigtigt. Kvalitetssikring af det færdige byggeri kræver også, at der hele tiden evalueres på delopgaver.

Vi tilbyder kunder i nærområdet, at byde ind med vores erfaring, og tage hånd om hele byggeprocessen. Vi står inde for, at byggeriet leveres til aftalt tid og i aftalt kvalitet, så du ikke skal bekymre dig om uforudsete udgifter og forsinkelser.

Få professionel hjælp til en totalentreprise i Aalborg eller opland

 

Skal vi hjælpe med dit næste murerprojekt?

Ønsker du et tilbud på byggeprojekter, der kræver murerfaglig ekspertise?
Ring til os og lad os få en snak om dit projekt.

welcome